Rudolph Tegners vandkunstværk med sit haveanlæg står som en livsbekræftende oase i udkanten af Helsingørs gamle bydel på vejen mod Kronborg. Danserindebrønden stod oprindeligt i Kongens Have i København, men værket blev flyttet til Helsingør i 1933.
Morgensolen falder fra skorstenene på de gamle værftsbygningers tage og ned på Danserindebrønden. De skarpe solstråler giver springvandet i centrum en næsten levende glød. Vandet skyder opad i en stråle, der næsten bliver dansende i sin opstigning på grund af morgenbrisen. Så falder den nedad igen og rammer den indvendige bronzeskål med et metallisk klonk. Godt forsøgt.
Selv fremhævet af sollysets skær kan springvandet ikke fange danserindernes opmærksomhed og byde dem op til dans. Deres opmærksomhed er rettet mod deres egne yndefulde bevægelser ”holdende hinanden i Hænderne i en livlig næsten kaad Runddans”, som brygmester Carl Jacobsen havde ønsket det, da han satte sig for at forevige balletten i form af et kunstværk i 1910.
Det blev Rudolph Tegner, der fik æren af at efterkomme brygmesterens ønsker, og den 6. juni 1913 blev Danserindebrønden opstillet i Kongens Have i København. På det tidspunkt var kunstværket hverken udstyret med springvand eller underliggende bassin, og både pressen og Rudolph Tegner selv, var ikke tilfreds med skulpturens ufærdige fremtoning.
I 1915 blev Danserindebrønden flyttet ud mod Sølvgade, og til Tegners skuffelse blev planerne om at installere et springvand nu helt skrottet. Derfor tog han kontakt til Helsingørs borgmester, Peter Christensen i håb om, at han ville hente Danserindebrønden til byen. Da Ny Carlsbergfondet samtidig gerne ville af med den ufuldendte skulptur var krævede det ikke megen overtalelse fra borgmesteren at få kunstværket foræret, og i 1933 ankom Danserindebrønden til Helsingør.
Fire år senere fik skulpturen endelig sit underliggende bassin, så Danserindebrønden endelig kunne blive til det stykke vandkunst, det var tiltænkt.
Vidste du, at tre af datidens mest feterede danserinder fra Den Kongelige Ballet stod model til kvinderne på brønden? Det var Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen.
Danserindebrønden står på hjørnet af Kronborgvej og Allégade i Helsingør. Den er udført af Rudolph Tegner i 1911-12.
Materiale: bronze
Højde: 298 centimeter
Bredde: 306 centimeter
Hej!
Danserindebrønden er noget af det smukkeste der findes og netop opstillet et smukt sted. Utallige er de gange jeg som barn kravlede rundt på den og endte med våde fødder.
Hej fra Paul – bosat som barn i Allégade 10c
En perle af en lille park, som altid har været passet eksemplarisk, og som det derfor har været en fryd at passere eller tage et ophold i.
Danserindebrønden er det mest yndefylde vi har af Rudolph Tegners værker og er smukt placeret og vedligeholdt.
Helt enig. Og det fine ved haveanlægget – som på fornemste vis understøtter Tegners skulptur – er, at der ud fra centrummet af Danserindebrønden går koncentriske cirkler, som gentages i stisystemet. Anlægget afsluttes i en absolut og hel form med den cirkelformede støttemur. Anlægget er tegnet af den berømte havearkitekt G.N. Brandt – en af Danmarks allerstørste havearkitekter gennem tiderne. Alene derfor burde Danserindebrønden “fredes”, økonomisk sikres og ophøjes til vores kulturkanon!
Den er smuk og placeret det rigtige sted. Mange turister, byens borgere med gæster passeret forbi på vej til Kronborg. Der bliver danserindebrønden af Rudolf Tegner beundret i det smukke anlæg.