Sankt Olai Kirke

Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i 1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør Stift.

Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i 1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange.

I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige portrætter.

I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet, da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter.

Spiret fik navnet ”Helsingørs jomfru”, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir, indtil det nuværende spir blev rejst i 1888.

Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns Stift og gjort til Helsingør stift.

På grund af den senere befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt. Olai også rum til en række klassiske koncerter.

Skriv en kommentar


Vidste du, at Sankt Olai Kirke er Helsingørs ældste bygning? På kirkemurens nordside kan man se levn fra starten af kirkens bygningshistorie, der startede i 1200-tallet.

PÅ KORT
I NÆRHEDEN

Udgravningerne

Kirken har under gulvet 19 gravkældre, som er private begravelsesrum. De første stammer fra dengang, kirken blev færdigbygget i sidste halvdel af 1500-tallet. Begravelserne sluttede inde i kirkerne i 1805, hvorefter gravene har ligget urørte i mere end 200 år, indtil der i 2000-01 blev foretaget en undersøgelse af gravkælderen. Det viste sig, at ligene og klædedragterne på grund af det tørre klima var utroligt velbevarede, og det har giver en stor viden om 1700-tallets borgere i Helsingør og deres begravelsesskikke.

Dødningehovedet

På østgavlen af kirken ses en af de nævnte lemme, der viser ned til den franske konsuls kælder. Her ligger konsul Jacob Hansen og hustru Maria Buhrs. Smedejernsgitteret bærer borgmester Jørgen Buhrs og Anne Hansdatters initialer og årstallet 1679. Udsmykninger er her som så mange steder i vore kirker symboler på døden. Dødningehovedet og de korslagte ben skal få os til at betænke, at livet har en afslutning. Den franske tekst lyder i dansk oversættelse ”Således bliver vi alle”.