LO-skolen

Kunst, arkitektur, arbejderbevægelse, koncerter og moderne konferencedrift smelter sammen i en højere enhed på LO-skolen, der er smukt placeret på Helsingørs gamle overdrevsjorder med udsigt over Øresund.

I LO-skolens reception ligger der et postkort med titlen ”LO-skolen – et særligt sted.” Disse ord er meget rammende. I den centrale, åbne gård rager tre gamle egetræer op iblandt den ellers stilrene 1960er-arkitektur. Herfra leder et labyrintisk net af lange, snoede gange rundt i byggeriet fra konferencerum og værelser til små aflukker, der minder om mellemøstens tehuse. De mange blottede træpaneler tilfører det ellers minimalistiske og asiatisk inspirerede byggeri et nærværende og velkendt strejf af sol og sommerhus.
LO-skolen er et særligt sted.

I 1957 købte fagbevægelsen LO Højstrupgaard med tilhørende grund af den velhavende vekselerer Paul Hagemann, som indtil da havde brugt Højstrupgaard som sommerhus. LO ønskede at skabe et sted, der kunne betjene fagbevægelsens medlemmer, men som samtidig skulle drives kommercielt. Byggegrunden var stor, og det samme var kassebeholdningen, og derfor var der plads til store tanker.

Det resulterede i en bygning af høj arkitektonisk værdi, der stod færdig i 1969, og som siden er blevet udbygget ad flere omgange med en arkitektonisk rød tråd til det oprindelige byggeri. I dag fungerer LO-skolen som et kommercielt konferencecenter, der også lægger rum og omgivelser til private fester. Desuden bliver der med jævne mellemrum afholdt store koncerter på plænen bag skolen.

3 kommentarer om “LO-skolen

  1. 28. september 2012 Michael Lagoni skriver:

    Lo-skolen er mangfoldigt sted – ikke et sted for døde ting men et hus for levende mennesker.

  2. 21. september 2012 Christina Høegh-Guldberg, 3000 skriver:

    Arkitektonisk perle bygget i en ”guldaldertid” for dansk arkitektur. Tegl, træ, beton, glas, hvide mure og klinker – inde som ude, binder natur og bygninger sammen i et harmonisk og smukt samspil. De små intime haver og gader mellem husene bidrager på samme måde til harmonien.

  3. 21. september 2012 Charlotte Thomsen, 3000 skriver:

    Koncerter på LO-skolen er en folkebegivenhed

Skriv en kommentar


LO-skolen blev fredet i 2010. I sin begrundelse skriver Kulturarvstyrelsen blandet andet, at LO-skolen er en repræsentant for dansk designs guldalder efter 2. verdenskrig med sin skandinaviske funktionalisme, der trækker på inspiration fra traditionelt japansk byggeri. Værd at bemærke er desuden, at det ikke kun er den ældste del af LO-skolen, men også de nyere tilbygninger, der er blevet fredet.

PÅ KORT
I NÆRHEDEN

Kunst på LO-skolen

LO-skolen råder over en af landets største private kunstsamlinger.  Der er fokus på dansk kunst efter 1950, og samlingen består af cirka 1000 værker af godt 100 forskellige kunstnere. Kunstneren Henning Damgaard-Sørensen er blevet lidt af en huskunstner med sine mange reliefvægge af trælameller, men samlingen rummer også værker af blandt andre Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen.

Et operahus kom i vejen

I 1957 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om den kommende LO-skole. Vinderen af konkurrencen blev den lokale arkitekt, Jørn Utzon, der havde tegnet et højhus på 16 etager. Højhuset blev dog aldrig til noget, da Utzon året inden havde vundet arkitektkonkurrencen om det nye operahus i Sydney og derfor var flyttet til Australien. I stedet blev det arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, der fik lov til at gøre deres bud på et fladt bygningskompleks med japansk inspiration til virkelighed.