Karmeliterklosteret

Der indfinder sig en særlig ro i kroppen, når man går en tur i de åbne arkader og kigger ind på den grønne plæne og det store træ, der står midt i klostergården i Nordens bedst bevarede klosterkompleks.

Hverdagens lyde og bekymringer er forment adgang bag Karmeliterklosterets røde munkestensmure. Herinde regerer roen. Når man står dér i krydset, hvor man kan vælge at gå den ene eller den anden vej rundt om den grønne klostergård, er det som om, skuldrene synker lidt sammen, og man kan ånde lettet op.

Hvilken vej skal man gå rundt? Det er pludselig det eneste spørgsmål, man behøver at forholde sig til. Alt andet kan vente.

Dagslyset fordeler sig i tykke striber henover det zigzag-mønstrede murstensgulv langs buegangene. Lyset falder ind ad vinduerne, hvorigennem man hele tiden kan se ud på det store træ, der er centralt placeret på plænen i klostergården. Efter et besøg i Karmeliterklosteret er man igen tanket op til at tage en tur i verden udenfor.

Vidste du, at der har været to andre klostre i Helsingør udover Karmeliterklosteret? I Sortebrødrestræde lå Sankt Nicolaus klosteret, og ved Marienlyst Slot lå Sankt Anna Kloster. Ved reformationen i 1536 overgik alle kirker og klostre til kongen, og Sankt Nicolaus og Sankt Anna klostrene blev revet ned. Karmeliterklosteret blev omdannet til almindeligt hospital, og klosterkirken fandt ny anvendelse som kirke for byens store tysktalende menighed

2 kommentarer om “Karmeliterklosteret

  1. 21. september 2012 Birgitte BL, 3000 skriver:

    Dette er et absolut vidunderligt sted, meget stemningsfyldt, fantastiske bygninger. Og når du nu alligevel er her, så ligger Sct. Mariæ Kirke jo også her, fyldt med spændende historie, og mere end seværdig!

  2. 21. september 2012 Pernille Christiansen, 3000 skriver:

    Det er fantastisk at gå rundt derinde. Det emmer af historie, og man får ro i sindet. Hensat til en anden tid og et godt sted at tænke

Skriv en kommentar


I 1430 gav Erik af Pommern karmelitermunke lov til at opføre en kirke og et kloster i byen. Det første byggeri brændte dog ned i 1450, og det nuværende klosterkompleks stod færdigt i 1500. Munkene måtte ikke eje jordisk gods, og de levede derfor af at tigge.

PÅ KORT
I NÆRHEDEN

Kalkmalerier med vrængende ansigter

Sankt Mariæ kirke kan fremvise en lang række kalkmalerier, der stammer fra slutningen af 1400-tallet. Blandt malerierne er en række spøjse gabende hoveder rundt omkring i kirken, de såkaldte vrængemasker. Ud af ansigternes opspilede munde kommer der blandt andet en tudse, et nøgent menneske og en svane. Maskernes betydning er usikker.

Berømt orgel og organist

En stor attraktion er Skt. Mariæ kirkes orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var det berømte bysbarn, Diederich Buxtehude. Buxtehude blev en af Danmarks største komponister, og Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel var blandt hans beundrere.