Helsingørs
gamle bydel

Prægtige palæer, ydmyge bindingsværksbyggerier og gotiske stenhuse. De gamle bygninger er rammen om det moderne byliv i Helsingørs mange gader, gyder og stræder.

Gl. Færgestræde er ikke helt som de andre stræder i byen. De utildannede marksten ligger som de gjorde det i middelalderen med små knoldede bakker, der gør, at man helt automatisk må ændre sin gangart fra frisk til forsigtig. På hver side tårner de høje, gule huse sig op og holder nutidens støj effektivt på afstand. Hvis der havde øffet en lille beskidt gris rundt i strædets åbne rendesten, imens natpotter blev hældt ud af de skæve vinduer, så ville det falde helt naturligt ind i gadebilledet.

Gl. Færgestræde oser af nyistandsat middelalderstemning

Selvom det fik tilført et ekstra skud middelalderstemning i 2009, da de ujævne marksten blev omlagt, og den oprindelige åbne rendesten, der engang var normen i alle byens gader, blev anlagt på ny, er Gl. Færgestræde et stykke autentisk middelalder midt i Helsingør. Strædet blev etableret i 1500-tallet som et af bindeleddene mellem skibsbroerne på stranden og hovedgaden i en by, hvis strategiske placering ved porten til Øresund, sikrede fremgang og vækst via internationale handelsforbindelser.

Allerede i 1426 gav Erik af Pommern byen særlige købstadsprivilegier, og i 1550erne var Helsingør Danmarks 5. største by. Sidenhen gik det ned ad bakke for Helsingør, og fattigdommen satte ind. Skidt for datidens befolkning men godt for bygningsbevarelsen. For det var i høj grad på grund af den tiltagende fattigdom, at så mange af byens gamle huse ikke blev skiftet ud med nye, som det for eksempel skete i nabobyen Helsingborg.

Flere steder i byen kan man beundre de smukke træudskæringer på facaderne af de gamle, farverige købmandshuse, og man kan stikke hovedet ind i baggårdene med brostenene og baggårdshusene, der nærmest falder ind over hinanden på kryds og tværs. I Stengade kan man desuden se en række konkrete eksempler på, at Helsingør i stor stil byggede sin udvikling på den internationale handel. I den nordlige ende har byens velhavende borgere efterladt sig en række fine senmiddelalderlige og renæssancehuse fra slutningen af 1500-tallet, troligt nok opført med bistand af de fremmede håndværkere, der arbejdede med opførelsen af Kronborg.

 

 

3 kommentarer om “Helsingørs
gamle bydel

  1. 21. september 2012 Lisbet Rosenstrand Køser, 3000 skriver:

    De gamle bygninger har en uvurderlig betydning for den gamle middelalderhistorie om Helsingør. De er af oprindelse fra den adelige skotske famile Leielsom, som kom til Danmark via handel og søfart. Desuden rummer husene en række historiske personligheder, som har haft en del betydning for Helsingørog Danmark i det hele taget. Slægten har en række borgmestertitler og toldere i Helsingør fra tidlige tider. Foruden en søn af Frederik Leiel, Willem Leiel, som blev kendt fra bogen skrevet af Asta Bredsdorff 1999 ” Willem Leyels farefulde rejse til Indien” en søn fra byen. Hans søster Kirsten Hansdatter blev gift med Biskop Morten Madsen Sct,Clemens kirke, domkirken i Århus. Hun fik et meget dramatisk liv som bispefruen af Aas. Hendes liv er beskrevet i historikeren Flemming Hørnøs’ bog “Bispinden”. Hendes formue blev brugt til at betale Århus fri for at blive besat af svenskerne under svenskekrigene. Samtidigt med at hun sad i husarrest beskyldt for bl.a hor m.m. med svigersønnen. Senere blev hun dog fuldstændigt renset for anklagerne. Denne kvinde var min 6. tipoldemor; en spændende og stærk personlighed. Det gør det jo ikke mere kedeligt, at der er direkte aner til Leiel slægten boende i Helsingør den dag i dag.

  2. 14. august 2012 Steffen Gerner, 3060 skriver:

    “De gamle bygninger i Helsingør” og meget gerne et par baggårde, fortæller byens historie og trækker turister til. Jeg er stolt af “min by” når jeg kan vise mine gæster rundt.”

  3. 14. august 2012 Lasse Kenneth Holm Hansen, 3060 skriver:

    ”Facaderne på de gamle huse i Helsingørs gader. Det giver en dejlig stemning og er helt klart en vigtig faktor for, om jeg skal bo i Helsingør Kommune, når jeg bliver “voksen””

Skriv en kommentar

Warning: fsockopen(): php_network_getaddresses: getaddrinfo failed: Name or service not known in /storage/content/95/198095/helsingorkanon.dk/public_html/present/wp-content/plugins/sweetcaptcha-revolutionary-free-captcha-service/library/sweetcaptcha.php on line 81 Warning: fsockopen(): unable to connect to www.sweetcaptcha.com:80 (php_network_getaddresses: getaddrinfo failed: Name or service not known) in /storage/content/95/198095/helsingorkanon.dk/public_html/present/wp-content/plugins/sweetcaptcha-revolutionary-free-captcha-service/library/sweetcaptcha.php on line 81

Helsingør er dannet som et bysamfund ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne. Helsingør nævnes flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad.

PÅ KORT
I NÆRHEDEN

3. største by i Danmark

I 1426 gav Erik af Pommern byen omfattende privilegier og gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med flere klostre.

Det medførte et befolkningsboom, der gjorde Helsingør til Danmarks tredjestørste by efter København og Malmø.

H.C. Andersen og Helsingør

”Betragtet ude fra vejen lovede Helsingør mig ikke meget, men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København… Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror at lugte London. Sundet er besået med skibe, der som strandmåger svæver forbi kysterne.”

Citat af H C Andersen, der i sine unge (og ulykkelige) dage gik på Latinskolen på Kongensvej