OM HELSINGØR KULTURKANON

Borgerne i Helsingør Kommune har fået deres egen kulturkanon. Helsingør Kulturkanon bygger på, hvad borgerne har opfattet som særligt umisteligt ved livet i Helsingør Kommune, og den endelige kanon repræsenterer toppen af den afstemning, alle borgere kunne deltage i i foråret 2012.

I foråret 2012 har borgerne i Helsingør Kommune af to omgange haft mulighed for at sætte et afgørende præg i tilblivelsen af Helsingør Kulturkanon.

I første omgang ved at indsende forslag til, hvad der er særligt umisteligt ved Helsingør Kommune og i anden omgang ved at stemme på favoritforslagene.

Da afstemningen var slut, besluttede redaktionsudvalget, at de 45 forslag, der havde fået flest stemmer, skulle have en plads i Helsingør Kulturkanon. De 45 forslag blev derefter lagt sammen til de 27 kanonemner, som er repræsenteret her på siden.

Læs om tankerne bag Helsingør Kulturkanon

"Jeg er stolt over at bo i Helsingør Kommune. Der er så mange kvaliteter. Så mange perler og dejlige oplevelser. Så mange spændende historier, der vækker til eftertanke, inspirerer og binder os alle sammen, og som tiltrækker gæster fra nær og fjern" Malene Carmel, formand for Helsingør Kommunes Kulturudvalg.

Hvad synes du?

Du er mere end velkommen til at skrive kommentarer til de 27 emner i Helsingør Kulturkanon. Du kan skrive kommentarer i feltet nederst på siden under hvert kanonemne.